Fonologi / sproglyde

Fonologi er læren om sprogets lydsystemer og reglerne for udtalen og kombinationen af lydene.

Barnet fødes med en evne til at skelne sproglyde, men allerede ved 8-måneder begynder barnet i stigende grad at koncentrere sig om de lyde, som er relevante for dets modersmål. Barnet har dog allerede fra fødslen trænet sine taleorganer og dets pludren gennemløber en progressiv udvikling, på fire karakteristiske faser i det første leveår. Det er denne proces, der udvikler barnets lyde og gør det i stand til at sige dets første ord ved ca. 1 års alderen.

Disse fire faser er overordentlig vigtige for det videre sprogforløb:

0-2 måneder 
Den helt tidlige pludren kaldes refleksiv vokalisering og består af mere eller minder automatiske lyde som respons på basale behov fx gråd, skrig, host, nys, grynt og suk.

2-4 måneder 
Barnet begynder at pludre i andet end behovssituationer, og lydene får en mere konsonantagtig pludren, der kaldes kurren. Barnet begynder også at producere grine- og klukkelyde.

4-7 måneder
Barnet opnår større kontrol over dets taleorganer, hvorfor dets pludren bliver længerevarende og mere stabil. Barnets lyde lyder nu mere som ”rigtige” sproglyde. Denne fase kendetegnes af vokalisk pludren, da barnet leger med sprogets vokallyde (iiii,aaaaa), og i slutningen af denne fase begynder barnet også at producere konsonant – vokallyde (mmmmiii, mmmaaa), da det nu har større kontrol over åbning og lukning af munden. 

7-12 måneder 
Nu er barnets pludren mere nuanceret og kendetegnes af en mer sproglignende struktur, hvor reduplicerede stavelser benyttes ( dadada, mama, gaga). Gradvist udvikler denne kanoniske pludren sig til barnets første ord.

(Madsen 2009, i Bleses og Højen, red.”Når børn lærer sprog”)


Efter pludrefaserne begynder barnet gradvist at have mere kontrol over flere og flere fonemer og sproglyde og kan efterhånden kombinere dem, så de danner ord. Det er dog helt normalt, at barnet forenkler lyde (gris bliver til dis) eller erstatter en lyd med en anden (kat bliver til tat). Man skal dog være opmærksom, hvis barnet laver mange forenklinger eller systematisk erstatninger, da det kan være tegn på sproglige vanskeligheder.

 

 

 

Publiceret 17-11-2016