Forslag til, hvordan du kan støtte dit barns læsning og sprog

 

  • Tal med dit barn i bilen, ved middagsbordet, når I laver noget sammen og når I ser TV sammen. Et godt talesprog, et stort ordforråd og viden om verden omkring os er vigtige forudsætninger for at blive en god læser. 

  • Stil undrende spørgsmål sammen med dit barn og forsøg på at finde et svar sammen, fx: Hvorfor synker et tonstungt skib ikke? 

  • Hvad er et bruttonationalprodukt? 

  • Hvad betyder: Man skal ikke sælge skindet før bjørnen er skudt? 

  • Hjælp dit barn til en positiv holdning til læsning. Vis du selv kan lide det og bruger det i dagligdagen (aviser,bøger, netlæsning osv). 

  • Tag på biblioteket sammen og vis interesse for det dit barn låner 

  • Tal om og diskuter film og nyheder 

  • Læs eventuelt selv den bog, som barnet har været optaget af eller en bog, som skal læses i skolen. Snak med dit barn om handlingen.

  • Tekster findes mange steder. Giv dit barn adgang til andet end blot bøger. Tænk også på lydbøger, e-bøger, magasiner, blade, aviser, fjernsyn med undertekster, tekst-tv, sms-noveller på mobil, pod casting af gode historier fra internettet m.m.

  • Hvis det er svært for dit barn at komme i gang med en bog, så læs et eller flere kapitler af bogen, så barnet hjælpes med at komme ind i bogens univers.

  • Læs skiftevis højt for hinanden f.eks. på en regnvejrsdag.

  • Lad dit barn læse en instruktion eller en opskrift og gøre det, der står i instruktionen/opskriften, f.eks. læse spilleregler eller følge en madopskrift.

  • Vær opmærksom på, at dit barn vælger tekster, der passer i sværhedsgrad og indhold.

  • Køb bøger til dit barn. 

  • Sørg for, barnet har tid og ro til læsning.

Se eventuelt flere forslag her: http://www.dingo.gyldendal.dk/For%20foraeldrene/Redskaber/Textbox2/~/media/Files/pdf/4%206_klasse2.ashx

Publiceret 26-01-2018