Forslag til, hvordan du kan støtte dit barns læring af bogstaverne og deres lyde: 

 

  • ”skriv” et bogstav på dit barns ryg og lad barnet gætte bogstavet

  • find/lav bogstaver i plast eller træ, så dit barn kan forsøge at sætte bogstaverne sammen

  • lav bogstaver i pap sammen med barnet og se hvad der sker, når man sætter dem sammen

  • lad barnet lave bogstaver med modellervoks

  • lad barnet lave bogstaverne med kroppen  

  • lav en dækkeserviet med alfabetet og tegninger til, som får dit barn til at huske bogstavernes navne og lyde

  • tegn bogstaver i sandet/sandkassen

  • hæng en plakat op med alfabetet og tegninger til

  • snak med barnet om ord på mælkekartonen, morgenmadspakken osv.

  • hør og syng sange med alfabetet og se evt. en lille film til. Søg fx på YouTube efter alfabetsange

  • når I kører en tur i bilen, så find alle ting som starter fx med bogstavet t

  • øv bogstaverne sammen med dit barn, så barnet kan se og høre, hvordan du fx laver lyden f i fisk

  • lad dit barn skrive så meget som muligt. Det øver bogstaverne.

  • lav små ord af bogstaverne. Sig fx lyden s (ssss) og lyden ø (øøø) og find ud af, at det siger sø.

Publiceret 04-12-2017